oat
natur

Oat

Nærende og styrkende egenskaber, der gør dit hår blødt og skinnende

Nærende og styrkende egenskaber, der gør dit hår blødt og skinnende

I gamle dages visdomskunst var havren kendt som et korn, der giver mennesker kraft. Hvad angår høsttidspunktet, er havren – hjemhørende i det nordiske klima – den sidste afgrøde, der bringes ind fra markerne, hvor den bruger den sidste tid til at absorbere og gemme sollys, luft og varme. 

oat

Elementet vand er af stor betydning for havrens livskraft. På grund af dens kraftige rodsystem og lange vækstperiode på markerne opsuger havren store mængder vand fra jorden, hvorved den indtager værdifuld kisel i flydende form, efterhånden som den vokser. Til sammenligning med andre kornsorter er det unikke ved havren dens intense evne til at absorbere de to yderligheder (varme og vand) og dens evne til at kombinere dem begge. Processen er en forudsætning for alle ernæringsmæssige og metaboliske processer i en levende organisme, og havren er fremragende til denne opgave. Gennemstrømningen af vand rejser mere intensivt igennem hele planten, end den gør hos hvede eller hirse for eksempel, og det er det, der gør havren så speciel. Store mængder af mineralbaseret kiselsyre, fosfor og jern føres ind i de særlige 'skæg' på det modnende aks. 

Disse naturlige stoffer i havreekstrakt kan udnyttes og anvendes til at hjælpe med at gendanne hårets og hovedbundens normale struktur. Havren strukturerer og restituerer og støtter på den måde håret i dets primære opgave, nemlig at beskytte, varme og dække den menneskelige organisme. Når hårets tekstur er tør og ødelagt, mindsker havrens aktive indholdsstoffer knækning og slidte spidser, idet den glatter hårets yderste lag. Når hårets overflade er glat og ubeskadiget, reflekterer det bedst lyset. Resultatet er naturligt skinnende og blødt hår.